En oplevelse, der har ændret akvariehobbyen
F. MattierVi er i 2004.
Det er altså for 20 år siden.
De sociale netværk er knap begyndt at dukke op, og på det tidspunkt er akvariefora meget "teknologiske". Begynderen, der spørger, om han kan købe en guppy, bliver bedt om at oplyse pH-værdien i sit vand, hårdheden, nitrat- og nitritindholdet, akvariets volumen, bundens sammensætning, referencen på hans lysrør og især det hellige mærke og styrke på hans filter!
En tåbe (undertegnede), som mener, at hans fisk keder sig i akvariet, beslutter sig om foråret for at give en hun-guppy en naturlig sommerferie. Han flytter hende ud i haven, i en simpel 80 liters spand fuld af myggelarver og daphnier.
I løbet af sommeren bliver vandet grønt og til sidst uigennemsigtigt. Spanden vender mod nord, så jeg fylder sjældent vand på, og det hele står lidt "forladt".
Sidst i oktober, overbevist om at guppyen er forsvundet, fordi jeg ikke har set den i flere måneder, dypper jeg et net i det 12°C kolde vand og… fanger en fisk, der er blevet dobbelt så stor, utrolig livlig og farverig.
Hun giver mig derefter hele vinteren igennem kuld på 100 yngel i akvariet!
Det var næsten umuligt dengang at dele denne oplevelse offentligt, så stærke var dogmerne, og så meget udfordrede den alt, hvad man troede, man vidste.
Men "spandakvariet" var født!
Denne oplevelse inspirerede senere hundreder af andre, som udfordrede dogmet om filtrering, satte fiskens følsomhed over for forskellige parametre i perspektiv, som i høj grad blev opvejet af velvære og fravær af stress osv.
Kort sagt blev den "kliniske" og meget teknologiske tilgang til akvariet vendt på hovedet.
Senere afslørede opdagelser om mikrobiomet, at stabiliteten i et akvarium afhænger af dets mikrobielle mangfoldighed og ikke af dets "renhed".
Det var altså et tilfældigt tilbageblik til naturen udendørs for 20 år siden, som gjorde det muligt for mig at se på akvariepraksis i et nyt lys.
Med disse nye metoder kom også en række smådyr, som tidligere var ukendte eller endda frygtede, ind i akvariet: daphnier, vandbænkebidere, ostracoder, Sorte orm, springhaler, fysasnegle osv.
En øvelse i at give slip, som gør det muligt at gribe mindre ind og lade balancerne finde sted uden at blive forstyrret.
Luppen har fået plads ved siden af akvariet, hvor kemitestkufferten tidligere stod!
Den franske haveakvarium er blevet til en naturlig dam, mindre pyntet, men så meget mere fascinerende…
Hverken filter eller varme, nogle gange slet ingen fisk…
Men en lille vandverden endelig tilgængelig for alle, hvor der hele tiden sker noget, og som lærer os noget hver dag.
Og ikke kun børnene!
Og her blev Aquazolla født!
9 kommentarer
Cher Mattier,
Merci d’avoir ouvert les chemins, et de nous y avoir indiqué quelques pistes élémentaires.
Pour ma part, je continue de pleurer le sort de “glurpies” et bettas extraits de leurs belles demeures et rizières pour amuser les galeries de gens qui ne savent presque plus ce qu’est être vivant — ni, humain, plus préoccupant.
Merci donc de tenir vaillamment le cap, et de l’avoir posé comme Nord.
Je déblatère mais, hors de l’eau, qu’y a-t-il d’autre à dire ?
Merci, du fond du coeur.
Eleonore
J’ai abordé l’aquariophilie de manière très technique il y a 6/8ans, ferti, sol tech, co2, routine de maintenance.
Aujourd’hui, mes bacs sont pas des plus “aquascapés” du monde, mais ils restent sans doute assez appréciables & surtout je m’approche du plus possible du lowtech.
Pour cela, je réquisitionne l’aide de supers auxiliaires (que j’ai pris ici pour certains) ostracodes, aselles etc qui nous aident quotidienne au maintient du bac.
Pas de renouvellement (hormis évaporation à l’eau osmosée), les seuls test que je m’inflige c’est l’évolution du GH & phosphates, les nitrates étant toujours en déficit dans un aquarium décemment planté. Si besoin, je reminéralise une fois tous les 6 mois, je fais un petit renouvellement en cas de phosphates trop hauts.
Les bacs sont juste convenablement brassés & filtrés pour m’éviter une corvée de nettoyage du sol.
Si vous souhaitez faire une aquariophilie peu contraignante, renseignez vous du côté du lowtech – notech – walstad etc.
Chauffage, pompe, changement d’eau… trop de contraintes et trop peu écologique, j’avais finalement abandonné mon rêve d’enfant d’avoir un aquarium. Jusqu’à ce que je découvre le low tech. Après plusieurs mois de lecture, je me suis lancé l’année dernière et j’ai maintenant un aquarium qui allie mes rêves d’enfant avec mes aspirations d’adulte. Je comprends que vous y avez contribué, alors merci !
Je n’ai qu’un mot à dire: Bravo!
Ceci me rappelle un petit livre que je dévorais lorsque j’étais encore lycéen: “L’aquarium sauvage” .
La création d’un groupe d’amateurs de bassins naturels serait-elle une bonne idée?
Bien cordialement.