Skal man rense sit akvarium?

Skal et akvarium være "rent".

Og hvad betyder det?

 

Da jeg var ung, sagde en dame til mig, at hendes søn var en passioneret og ultra-erfaren akvarist. Og for at illustrere den omhu, han lagde i sin passion, forklarede hun stolt, at han "aldrig satte hænderne i vandet", så skrøbeligt og teknisk et akvarium var.

Det var en tid, hvor mikrober var bekymrende, og hvor svaret var at eliminere dem.

Selvfølgelig vidste vi, at akvariefiltret indeholdt bakterier.

Et filter er det, der sikrer akvariets hygiejne.

Han har to funktioner.

 

Den ene er mekanisk: den suger og fastholder alle de "urenheder", der er suspenderet i vandet.

Den anden er biologisk: den huser de bakterier, der nedbryder disse affaldsstoffer, og omdanner dem til nitritter og derefter til nitrater, som er mindre giftige og kan optages af planterne.

Så i fravær af planter til at forbruge dem, producerer filteret nitrater, der ophobes i akvariet. Det får dem ALDRIG til at forsvinde.

Men især ved vi nu, at i fravær af et filter udfører de samme bakterier præcis det samme arbejde, men i selve akvariet. Simpelthen.

 

Så hvis man ikke har et filter, vil urenhederne (afføring, visne blade, glemte fødevarer...) lægge sig på bunden, og bakterierne, de samme som i et filter, vil nedbryde dem på samme måde. De er til stede i sandet, på vinduerne, på planterne og klipperne, og endda i suspension i vandet!

 

Den eneste forskel er derfor kun æstetisk: uden filter har man lidt flere synlige aflejringer på bunden, idet ingen filtre alligevel suger dem alle.

Så, filter eller ikke filter, hvis man ikke kan lide det naturlige udseende af disse aflejringer, bruger man en gang imellem en "støvsuger", der suger alt dette op på få minutter.

Siden denne konstatering af filterets meget beskedne (endda ubetydelige) nytte for balancen i et akvarium, er viden kun blevet bedre om mikrobiotaerne (samlingerne af mikrober, der er til stede i et og samme system).

Man ved nu, at de mest varierede mikrobiotaer er de mest stabile. Hvor man tidligere købte en lille håndfuld bakteriestammer for at sikre den berømte kvælstofcyklus, ved man nu, at denne cyklus sikres af hundreder af arter, og det samme gælder for mange andre cykler (fosfor, kalium osv.).

På samme måde som mange moderne sygdomme skyldes en udtømning af vores tarmmikrobiota, er et akvarium desto mere stabilt, jo flere mikrobielle arter det indeholder.

 

Jo flere forskellige arter der er, jo mindre plads er der til en ny ankomst, der ønsker at invadere alt, for eksempel en patogen art.

I et komplekst mikrobiom holder alle sig i respekt!

Det er således, at veterinærmedicin har teoretiseret det overraskende koncept "ren snavs".

"Det er ikke længere et spørgsmål om at sterilisere alt i opdrættet, at søge en fuldstændig aseptik, som er helt meningsløs. Tværtimod ville en sådan 'ekstrem renlighed' give enhver ny mikrobe, der kommer udefra, frit spil til at formere sig, uden at møde nogen konkurrence."

Man foretrækker nu en strategi, der går ud på at tolerere en vis "snavs"-rester, som i virkeligheden indeholder alle de mikrober, som husdyr er vant til, da de er deres egne. Deres forsvar er tilpasset til det, og deres krop lever med det.

 

Det er af den samme grund, at når du rejser, frygter du "turista". Det skyldes ikke nødvendigvis en mangel på hygiejne i landet, men især at de mikrobielle stammer, der er til stede, er ukendte for din krop, som derfor ikke ved, hvordan den skal leve med dem. Hvis du bor længere tid i det samme land, vil du ikke længere have "turista".

 

Et akvarium der er for rent er generelt ustabilt.
Ingen naturlige økosystemer er sterile. Tværtimod er alle overflader i naturen dækket af mikrober (vores hud, vores tarm, planternes rødder, en simpel sten, et sandkorn...).

 

"Man anslår i dag, at andelen af patogene mikrober er under 0,5 %, selv blandt de virus, der skræmmer os så meget."

"Huden på en fisk, dens mund, dens fordøjelseskanal osv. er lavet til at leve dækket af mikrober."
Selv planter lever helt dækket af bakterier, virus og endda mikroalger, hvoraf nogle er uundgåelige for deres sundhed eller for optagelsen af visse stoffer gennem bladene. En vandplante uden alger findes ikke i naturen.

En lille dafnie, en flot Sort orm, en fysasnegl eller en vandbænkebider, når de laver en simpel afføring, frigiver hver især flere tusinde forskellige mikrobielle stammer (mellem 4 og 10.000).

Og asellen producerer ikke de samme som dafnie, som heller ikke producerer de samme som en planorbesnegl!

 

Den sande biodiversitet er i virkeligheden mikrobiel.
Og den naturlige akvaristik, som bygger på denne biodiversitet, bruger den i stedet for at bekæmpe den.

Mikrofauna, mikrober eller alger, intet skræmmer det virkelig.

Et naturligt akvarium er derfor ret "beskidt", men det er stolt af det!