Fysasneglen: en ægte tangæder

1 – Hvordan genkender man fysasneglen?

Tidligere kendt som Physa marmorata, er dens nye navn Stenophysa marmorata.

 

Fysasneglen er en meget smuk lille vandssnegl, som ikke bliver større end 1 cm. Kun enkelte meget sjældne "kæmpe" individer overstiger denne størrelse. For at skelne fysasneglen fra dens fætter limne, skal man se på skallen bagfra: hvis du ser den sno sig med uret op mod spidsen, så er det en fysasnegl. Limnen snor sig derimod modsat urets retning.

Når den vokser, kendes fysasneglen også på fremkomsten af pletter eller marmorerede mønstre i alle nuancer af brunt, hvoraf dens videnskabelige navn stammer.

Fysasneglen er "lungedyr", hvilket vil sige, at den trækker vejret ved overfladen og ikke under vandet som fisk, og den har ikke en hård lågplade til at beskytte sig, når den trækker sig ind i skallen, modsat melanoiden.

 

2 – Hvad spiser fysasneglen?

Fysasneglen er først og fremmest algeæder. Grundlaget for dens føde, lige fra den klækker, er alger. Udover alger spiser den kun dødt væv (døde planter eller dyrekroppe) og endda bakterier. Det gør den interessant: dens uimodståelige måde at svømme på ryggen ved overfladen gør det muligt for den at spise det bakterie- og algefilm ("biofilm"), der dannes på vandoverfladen.

For at fysasneglen skal angribe en sund plante, skal den virkelig ikke kunne finde andet. Det er det, der gør den så populær i både akvarier og damme, da den begrænser sin planteføde til alger og dødt eller sygt væv!

 

 

 

3 – Hvordan formerer fysasneglen sig?

Som mange snegle er fysasneglen hermafrodit: den bærer begge køn. Den parrer sig derfor med enhver anden individ, hvor begge befrugter hinandens æg!

Men den har også mulighed for, hvis den ikke finder en partner i lang tid, at ty til jomfrufødsel: den får så afkom uden at parre sig. Det betyder, at et enkelt individ i et akvarium efter lang tid kan formere sig og befolke området.

Fysasneglen er endda det første dyr i verden, hvor man har identificeret "kastreringsgener", som hos visse individer kan gøre deres hanlige del sterile og dermed gøre dem til rene hunner.

Æggene fra fysasneglen er indkapslet i en gennemsigtig "gelé", der sidder fast på et hvilket som helst underlag. Med tiden ses de hvide embryoner, som derefter klækkes. De bliver først brune senere og spiser alger fra klækningen.

 

 

 

4 – Hvordan indkvarteres den?

I damme lever fysasneglen fredeligt og overvintre uden problemer. Dens bestand tilpasser sig naturligt til de tilgængelige alger. Dens lille størrelse gør, at den kan nå alle kroge, men den kan også til tider blive et måltid for en stor fisk eller en padde.

Da fysasneglen i naturen er vært for visse parasitter og sygdomsfremkaldende organismer, som kan ramme fisk, anbefales det ikke at indføre individer fra din dam i akvariet.

Aquazolla opdrætter fysasnegle uden kontakt med fisk i flere generationer for at undgå denne risiko.

I akvarier oplever den ikke vinter og lever derfor i samme rytme hele året. Den spiser alger, men også alle døde dyr eller madrester, du måtte have overset. Den bliver således akvariets sundhedsforsikring.

Giv den ikke særlig føde, ellers mister den denne egenskab.

Husk også ikke at lade den være i et akvarium, hvor overfladen er meget tæt på kanten. Den har nemlig, ligesom limnen, for vane at komme op af vandet fra tid til anden og kan så slippe væk uden chance for overlevelse.

Endelig er fysasneglen en af de få snegle, der tåler meget blødt, endda surt vand, selvom den selvfølgelig foretrækker vand med flere mineraler til sin skal.

 

5 – Fysasneglen forurener akvariet?

Hvis du ikke fodrer den, forurener den slet ikke akvariet: den genbruger nemlig kun stoffer, der allerede findes i akvariet og bidrager til genbrugscyklussen af forskellige affaldsstoffer. Dens afføring indeholder kun kvælstof og fosfor, som den har optaget fra algerne og ikke udefra! Og akvarieejeren foretrækker som regel en snegleklat, der nærer planterne, frem for en alge!

Fysasneglen er altså en ren "nedbryder", der konstant genbruger stoffer, der allerede findes i økosystemet, uden nogensinde at tilføre noget udefra.

 

 

6 – Hvordan begrænser man dens bestand?

Fysasneglen er lille. Det er en del af dens charme, men det gør fangsten besværlig og tidskrævende, hvis den bliver for talrig.

Husk først, at dens bestand vokser, når alger og madrester øges. Den er kun et symptom, og endda en løsning!

Hvis du begrænser tilførslen udefra (især fiskefoder), vil den derfor være mindre udbredt.

Indførelsen af glossifonier (små ufarlige igler) kan begrænse deres antal, da de angriber de mindste. Men det er en meget moderat rovdrift, og nogle glossifonier kan til tider, i mangel af bedre, jage Sorte orm, ja endda rejer og vandbænkebidere.

 

Men i et naturligt akvarium er disse cyklusser af moderat rovdrift mellem forskellige smådyr også lidt det, man søger, ikke?