Stress og velvære hos vores fisk

Personligt mener jeg, at en fisk kan føle lykke, glæde osv.
Men det er indtil videre kun min mening, selvom studier hver dag bevæger sig lidt mere i den retning.

Da jeg begyndte med akvariefisk, blev disse spørgsmål om fiskens følelser slet ikke overvejet. Derfor denne myte om "guldfiskens hukommelse", selvom det nu er bevist, at fisk kan lære, bruge redskaber, huske, genkende ansigter osv.

Det, der er sikkert, er mindst, at fisk føler stress og velvære.

Vi ved også, at overdreven stress kan dræbe ethvert dyr.

Det er i høj grad årsagen til akvariefiskens skrøbelighed. Deres liv er kun en lang række af stress, fra opdræt til fangst, transport(er), butikken, ankomsten til akvariet, og så livet i akvariet med kunstigt lys, den kunstige støj fra pumper, filtre, fangenskab i et lille rum, tæt selskab med forskellige arter og en indretning, der er mere tilpasset det menneskelige øje end til at tilfredsstille en fisk.

Det er disse ophobede, og dermed giftige, stressfaktorer, der gør vores fisk ultrasensitive over for parametre, parasitter, temperatur osv.
I naturen kan en fisk, der flygter ved din ankomst og dykker ned i dybden, miste 6 grader i temperatur mellem overfladen og bunden på bare ét sekund! Og det uden problemer for den.

Poubellarium-oplevelsen beviser det: fisk, der bringes tilbage i kontakt med naturen og genoprettes til en vis vild tilværelse, bliver meget tolerante over for forhold, der ville være fatale for dem i et akvarium.

Solopgang og solnedgang er ikke en kunstig og brat tænding. I stedet for to måltider om dagen på bedste vis bestående af industrielle flager, jager fisken hver dag dusinvis af insekter og forskellige larver, mange forskellige slags. Denne uophørlige søgen beskæftiger den.
Det ofte uklare vand beroliger den ved at skjule den for vores blik. På samme måde minder de uigennemsigtige vægge os om, at i naturen er det kun overfladen, der er gennemsigtig!

Man kan derfor slutte, at ligesom alle andre dyr er overdreven stress, som mindsker velvære, kilden til fiskens skrøbelighed og sårbarhed. At være lykkelig er godt for helbredet.
Det er bevist, at et lavt stressniveau giver glæde, mens et overdrevent niveau gør al stress giftig.
En fisk, der dør under sin akklimatisering efter en udmattende international rejse, dør i virkeligheden af stress. Og af intet andet.

Det er tid til at blive bevidst om denne dimension. Det er langt mere effektivt for vores fisk at mindske deres stress end at rode med kemikerkufferten for at tilpasse miljøet på næsten klinisk vis.

Et rent akvarium er stressende for en fisk. Den keder sig der.
At fjerne pumper og filtrering gør endelig deres akvatiske miljø lidt mere stille, som i naturen. Og især at fodre dem med naturlig mikrofauna, som naturen har tiltænkt, er den ultimative lykke: jagt, forfølgelse, spænding, smag, balance og ernæringsmæssig kompleksitet…

Det er ikke længere muligt at betragte fisk som andet end følende væsener med ret til velvære. Og det bør få os til at genoverveje akvariehobbyens praksis.