En oplevelse der har ændret akvaristik.
F. MattierVi er i 2004.
Altså for 20 år siden.
De sociale medier er knap nok begyndt at dukke op, og på dette tidspunkt er akvarieforaene meget "teknologikyndige". Den nybegynder, der spørger, om han kan købe en guppy, bliver bedt om pH-værdien af sit vand, hårdheden, nitrater og nitritter, volumen af sit akvarium, sammensætningen af sin bund, referencen på sine lysrør og især de hellige mærker og effekten af sin filter!
En idiot (deres tjener), som mener, at hans fisk keder sig i akvariet, beslutter sig derfor, om foråret, for at give en hun guppy naturlige sommerferie. Han overfører den til haven, i en simpel skraldespand på 80 liter fyldt med myglarver og daphnier.
I løbet af sommeren bliver vandet grønt, indtil det bliver uigennemsigtigt. Da skraldespanden er orienteret mod nord, tilsætter jeg sjældent vand, og det hele er lidt "forladt".
I slutningen af oktober, overbevist om at guppetten er forsvundet, fordi jeg ikke har set den i flere måneder, dykker jeg en net ind i dette vand ved 12°C og… jeg fanger en fisk, hvis størrelse er fordoblet, utrolig livlig og farverig.
Hun laver derefter, hele vinteren, kuld på 100 yngel i akvariet!
Det var næsten umuligt på det tidspunkt at dele denne oplevelse offentligt, så stærke var dogmerne, og så meget satte den spørgsmålstegn ved alt, hvad man troede at vide.
Men "poubellarium" var født!
Denne erfaring har derefter inspireret hundreder af andre, som har udfordret dogmet om filtrering, relativiseret fiskens følsomhed over for forskellige parametre, som i høj grad er kompenseret af velvære og fravær af stress, osv.
Kort sagt var den "kliniske" og meget teknologiske tilgang til akvariet forstyrret.
"Derefter afslørede opdagelserne om mikrobiomet, at stabiliteten i et akvarium afhænger af dets mikrobielle mangfoldighed og ikke af dets 'renhed'."
Det er derfor en tilbagevenden til naturen udendørs, der tilfældigt fandt sted for 20 år siden, som har givet mig mulighed for at læse akvariepraksis på en ny måde.
Med disse hidtil usete praksisser er der også kommet en række smådyr ind i akvariet, som tidligere blev ignoreret eller endda frygtet: de daphnier, de vandbænkebidere, ostracoderne, de Sorte orm, de springhaler, de fysasnegle, osv.
En øvelse i at give slip, som gør det muligt at gribe mindre ind, så balancerne kan finde sted uden at blive hindret.
Forstørrelsesglasset har fået plads ved siden af akvariet, hvor kemitestkuffen tidligere tronede!
Den franske vandhave er blevet en naturlig dam, mindre dekorativ, men så meget mere fascinerende...
Ingen filter, ingen opvarmning, nogle gange slet ingen fisk…
Men en lille vandverden, der endelig er tilgængelig for alle, hvor der hele tiden sker noget, og som lærer os noget hver dag.
Og ikke kun til børnene!
Og der, blev Aquazolla født!
9 kommentarer
Cher Mattier,
Merci d’avoir ouvert les chemins, et de nous y avoir indiqué quelques pistes élémentaires.
Pour ma part, je continue de pleurer le sort de “glurpies” et bettas extraits de leurs belles demeures et rizières pour amuser les galeries de gens qui ne savent presque plus ce qu’est être vivant — ni, humain, plus préoccupant.
Merci donc de tenir vaillamment le cap, et de l’avoir posé comme Nord.
Je déblatère mais, hors de l’eau, qu’y a-t-il d’autre à dire ?
Merci, du fond du coeur.
Eleonore
J’ai abordé l’aquariophilie de manière très technique il y a 6/8ans, ferti, sol tech, co2, routine de maintenance.
Aujourd’hui, mes bacs sont pas des plus “aquascapés” du monde, mais ils restent sans doute assez appréciables & surtout je m’approche du plus possible du lowtech.
Pour cela, je réquisitionne l’aide de supers auxiliaires (que j’ai pris ici pour certains) ostracodes, aselles etc qui nous aident quotidienne au maintient du bac.
Pas de renouvellement (hormis évaporation à l’eau osmosée), les seuls test que je m’inflige c’est l’évolution du GH & phosphates, les nitrates étant toujours en déficit dans un aquarium décemment planté. Si besoin, je reminéralise une fois tous les 6 mois, je fais un petit renouvellement en cas de phosphates trop hauts.
Les bacs sont juste convenablement brassés & filtrés pour m’éviter une corvée de nettoyage du sol.
Si vous souhaitez faire une aquariophilie peu contraignante, renseignez vous du côté du lowtech – notech – walstad etc.
Chauffage, pompe, changement d’eau… trop de contraintes et trop peu écologique, j’avais finalement abandonné mon rêve d’enfant d’avoir un aquarium. Jusqu’à ce que je découvre le low tech. Après plusieurs mois de lecture, je me suis lancé l’année dernière et j’ai maintenant un aquarium qui allie mes rêves d’enfant avec mes aspirations d’adulte. Je comprends que vous y avez contribué, alors merci !
Je n’ai qu’un mot à dire: Bravo!
Ceci me rappelle un petit livre que je dévorais lorsque j’étais encore lycéen: “L’aquarium sauvage” .
La création d’un groupe d’amateurs de bassins naturels serait-elle une bonne idée?
Bien cordialement.