Planternes magiske kraft

Når man taler om den unikke kraft hos vandplanter, tænker man som regel på fotosyntesen, som er deres særlige evne til at optage CO2 og afgive ilt under påvirkning af lys.

Her ser man en Hornblad "boble" under lys, hvor hver boble indeholder ren ilt. Elodeer, Egeria najas, limnofiler og andre planter med meget hurtig vækst er også kendt for dette.

 

Men i akvariet, selvom iltudslip altid er godt, er det ikke det vigtigste. En simpel luftsten kan producere omtrent samme resultat, dog med lidt støj til følge.

For akvarieentusiasten og dammejeren er der et langt mere bekymrende problem.

For alt levende i vandet dør en dag eller producerer dagligt affald. Og alt dette affald indeholder kvælstof.

Dette kvælstof findes først i ammoniakform, derefter som nitritter (begge former er giftige), og til sidst omdannes det til forskellige nitrater.

 

Disse nitrater er mindre giftige end de foregående former, men stadig skadelige.
Over en vis grænse bliver de skadelige og kan dræbe fisk og hvirvelløse dyr.

Det er for eksempel problemet med vores drikkevand, som i stigende grad indeholder nitrater.

Ved hanen er den tilladte grænse sat til 50 mg/l. Den overskrides nogle gange, og 20 til 40 mg/l er desværre blevet meget almindeligt.

 

Nitrater ophobes i vandet, og intet fjerner dem.

Især ikke filteret, som ikke har nogen nytte i kvælstofkredsløbet, modsat hvad man ofte tror og hvad salgsargumenter siger. Filteret omdanner ammoniak til nitritter og derefter til nitrater, præcis som det sker uden filter! Hvis filteret ikke er der, udføres arbejdet af de samme bakterier i frit vand, i bunden og på alle overflader i akvariet eller dammen.

 

Og med eller uden filter stopper kvælstofomdannelsen her, når først nitraterne er dannet.

Et filter har aldrig reduceret mængden af nitrater med et eneste milligram.

Disse skadelige forbindelser ophobes derfor, og deres niveau stiger med tiden, hvis man ikke gør noget.

Selvfølgelig anbefales det at foretage "vandskift" for netop at fjerne disse nitrater.
Men hvis disse skift foretages med hanvand, der selv indeholder store mængder nitrater, er det nytteløst. Det kan endda, hvis hanvandet indeholder mere end akvariet, øge niveauet!

 

Her kommer planterne og deres magiske kraft ind i billedet.

De er de eneste levende væsener, der kan bruge nitrater (og andre kvælstofforbindelser) som næring. Når en plante vokser, optager den nitrater.

Når den holder op med at vokse, optager den ikke længere nitrater, og kan endda afgive dem gennem døde blade.

Derfor skal der være planter, der vokser, og til det… lys.

Det er altså lyset, gennem planterne, der fjerner nitraterne.

Ikke filteret, men belysningen!

 

Uden planter, alger (inklusive grønt vand) eller mosser ville nitratniveauet bare stige.

Med mange planter, der får meget lys, kan nitratniveauet nærme sig nul. At foretage vandskift som manualen anbefaler bliver da meningsløst, da man erstatter nitratfrit vand med vand, der indeholder for meget!

Hvis man forstår økosystemet gennem planterne, kan man derfor aflive mange forkerte forestillinger (og udbredte myter) om filtrering og vandskift.

 

Et akvarium uden filter og med kraftig belysning kan, selv med mange fisk, næsten være helt fri for nitrater.

Og når planterne bliver for store, klipper man dem og tager dem op af vandet. Kvælstoffet fjernes dermed fra akvariet eller dammen, men denne gang i form af plantemateriale.

Dyr får deres eneste kilde til kvælstof (og dermed proteiner) fra planterne og de andre dyr, de spiser.

Kvælstoffet kommer ind i den vandige fødekæde via planterne (inklusive alger), som er de eneste, der kan optage det, blandt andet i form af nitrater.

En dyb forståelse af disse regler, der styrer livet, gør det ofte muligt – som vi ser her – at sætte spørgsmålstegn ved manualens påstande!

Hvordan vælger man flydeplanter for at fuldende dit økosystem.

Den dværg Sagittaria subulata, perfekt til at dække bunden og optage næringsstoffer.

Rotala, et visuelt og økologisk aktiv for naturlige akvarier.