Skadedyrene i akvariet
F. MattierListen er lang over de arter, vi gerne vil fjerne fra vores akvarier, fra hydraer til alger og videre til planariere. Men hvordan er det egentlig?
Den naturlige reaktion for enhver akvarieejer, når han opdager en hydra, en planarie, en ostracode eller endda en snegl, som han ikke selv har sat i akvariet, er at spørge: "Hvordan bliver jeg af med den?"
Det er en reaktion, vi også har i haven. Din rosenbusk er pludselig dækket af smådyr, du ikke kender (og derfor formoder er skadelige), og du løber hen til købmanden for at finde et middel, der kan fjerne dem!
Det har vi alle prøvet.
For det er en ganske naturlig reaktion. Et dyr eller en plante skræmmer os, så vi vil have det til at forsvinde. Ræven omkring hønsehuset, myggen i haven, ravnen på marken…
Eksemplet med udryddelsen af "skadedyr" i Kina
Lad mig fortælle dig om "Kampagnen mod de 4 skadedyr" i Kina.
I slutningen af 1950’erne besluttede Kina at iværksætte en udryddelseskampagne mod 4 dyr, der var en plage for afgrøder og borgere: spurven og rotten, som spiste kornet, fluen og myggen.
Alle borgere deltog, og man betalte endda hver person, der bragte en rottehale, de havde dræbt! Børn i skolen fik DDT-bomber…
Ødelæggelsen af reder, unger og nedslagtningen af spurve (og andre fugle samtidig!) førte til næsten total forsvinden af fugle i Kina.
Man opdagede, at spurvene fodrede deres unger med insekter. Deres forsvinden førte til invasioner af græshopper og en stigning i skadedyrsinsekter.
Man vurderer i dag, at den store hungersnød, der fulgte denne udryddelse, kostede omkring 30 millioner menneskeliv.
Det vandlevende økosystem: et korthus
Det er umuligt at fjerne et kort fra et korthus.
Og det er lige så umuligt at fjerne en art fra et økosystem uden at påvirke alle balancer.
Dræb rævene, der spiser de dårligt beskyttede høns, og du vil se muldvarperotteangreb på græsmarkerne de følgende år.
Når du opdager en hydra i dit akvarium, er det faktisk en mikro-rovdyr, der er kommet på besøg! Men det er heller ikke verdens ende for dit akvarium.
Disse hydraer udgør en fare for de mindste yngel og en del af mikrofaunaen. Men hvis du glemmer denne overdrevne og ubegrundede frygt og tager en lup frem, hvilket syn! Er det ikke mere fascinerende end at se en guldfisk svømme rundt i sin skål?
Og hvis denne hydra fanger en dafnie eller en ostracode, hvor heldigt er det så ikke, at luppen er lige ved hånden!
Jeg har set mange akvarieentusiaster på sociale medier bekymre sig over opdagelsen af ostracoder i deres kar! Det var ukendt, uventet og derfor nødvendigvis farligt! Det er vores instinkt, der får os til at reagere sådan: i naturen sikrer frygt din overlevelse mere end begejstring! Derfor begynder vi altid med at være på vagt.
Er den vandlevende mikrofauna "nyttig" eller "skadelig"?
Frygt er en dårlig rådgiver.
Alle kampagner for at udrydde en art har været fiaskoer. Selv at fjerne myg uden omtanke fører til forsvinden af visse flagermus!
Det er mindre omkostningsfuldt, mindre farligt og mere fornuftigt at fremme mangfoldighed. Jo flere arter, desto mindre risiko for, at en enkelt art breder sig ukontrolleret. Alle holder hinanden i skak i økosystemet. Det er økosystemernes fattigdom, der gør dem ustabile, ikke artsrigdommen!
Uden guldsmedelarver i dine damme og beholdere, ingen guldsmede, der jager så mange flyvende insekter.
Begrebet nyttedyr og skadedyr giver ingen mening.
For alle deltager i økosystemet og er derfor "nyttige".
Skal man dræbe planariere i akvariet med flammekaster?
Jeg siger ikke, at man aldrig skal gribe ind. Men man skal være bevidst om, hvad man gør, og gøre det med måde. At tømme dit akvarium og skylle det med blegemiddel eller flammekaster, fordi du har opdaget et par hundrede planariere, vil skabe den største ubalance. At tolerere planariere og vente på, at de forsvinder af sig selv, gør i sidste ende mindre skade. Noget også, men mindre. Og især mindre end behandlingsmidler mod hydraer eller planariere, som fører dig ind i en uendelig spiral af ubalancer.
Det bedste er fjenden til det gode, og at ville gøre det bedre end naturen kan føre til slemme overraskelser.
Et økosystem er et yderst komplekst kompromis mellem utallige aktører, ikke en kogebog.
Det samme gælder for et akvarium, en beholder eller en dam.
For mange alger er tegn på en midlertidig ubalance.
Ingen alger overhovedet er meget mistænkeligt!
Tålmodighed, tolerance og fornuft gør mindre skade end panisk frygt
Jeg har personligt haft planariere i nogle af mine akvarier. Selv med en eller to gange en meget kraftig opblomstring. I alle tilfælde forsvandt de til sidst af sig selv, reguleret af jeg ved ikke hvilket fænomen: fisk, der spiser dem (guppyer?), mikrober, parasitter, konkurrence, forsvinden af en nøglekilde…
Alt er altid endt med at komme i orden med tiden, uden at jeg ødelagde noget.
Men disse akvarier var altid meget rige på mikrobiel biodiversitet og mikrofauna.
5 kommentarer
Bonjour,
Je me suis fait un bassin sans poisson avec que des “bestioles” et j’ai eu ce genre de désagrément le temps que le bassin se stabilise.
Je l’avais ensemensé avec des daphies, des ostracodes, physes, aselles, puis j’ai vu arriver beaucoup de dytiques. Mon bassin s’est rapidement trouvé infesté par les larves de dytiques particulièrement carnivores. L’eau clair de mon bassin est devenue trouble, puis opaque. il y avait des dytiques partout. J’ai laissé faire. Quelques semaines après, leur nombre avait déjà considérablement diminué. Avec les temps, les choses se sont régulées. Maintenant, j’en ai deux ou trois (dans 2500 litres) qui vivent leur vie et l’eau s’est éclaircie.
Des larves de libellules sont apparues tout aussi carnivores, mais tout le petit monde semble équilibré. Les physe sont resté et se baladent sous l’eau, les aselles se regroupent près des feuilles mortes au fond. Ça a l’air d’aller. J’ai pensé un moment retirer les dytique au filet, au final cela n’a pas été nécessaire.
Après, il est vrai dans un système suffisamment vaste, l’intervention de l’homme n’est pas nécessaire, mais dans un petit bassin, une invasion peut-être catastrophique. Je me suis dit que faute de nourriture le surplus de dytiques finirait par partir et les bestioles restantes pourraient à nouveau proliférer.
Cet article me laisse quelques peu perplexe car je suis à la fois profondément d’accord et en total désaccord de cette vision un peu “bisounours” d’une nature géniale et toujours bienveillante…! Cela me fait penser aux gens qui affirment qu’il ne faut rien faire contre les limaces qui ravagent nos potagers au printemps parce que c’est la nature et que les prédateurs vont arriver tous seuls pour réguler “naturellement”… au final on va acheter sa salade au supermarché parce que bien sûr, tout est mangé en 2 nuits…^^ Il est évident que la diversité biologique d’un écosystème est sa force et sa stabilité et nous avons tout intérêt à nous en inspirer en aquariophilie. Je vous rejoins aussi tout à fait sur le fait que la peur de l’inconnu est bien souvent mauvaise conseillère, de même que l’envie très humaine de tout contrôler et de se prendre pour un dieu. Pour ma part, je ne m’inquiète guère d’un pic d’algues dans mon bassin ou de l’apparition d’hydres dans un aquarium occupé par des killis. Je suis, comme vous, de ceux qui observent, étudient, se renseignent et souvent laissent faire tant qu’il n’y a pas de catastrophe en vue. Mais lorsque ces dites hydres sont arrivées dans le bac d’élevage de mes daphnies (forcément, les daphnies servant à nourrir les killis)… plus personne pour les réguler et une nourriture à profusion : un carnage et tout un élevage foutu ! J’avais beau y avoir introduit plantes, escargots, blackworms, tubifex, ostracodes, cyclops, aselles et j’en passe, les hydres ont pris le dessus en un rien de temps et mes killis ont mangé des granulés ! Car mon bocal, pas plus que mes aquariums ou mon potager envahi de limaces, ne sont des espaces naturels !! Même si bien sûr des phénomènes naturels y ont court (tel le fameux cycle de l’azote, entre autres que je ne soupçonne même pas) et que des bestioles que je n’y ai pas introduit ont pleinement leur place (#love physes), ce sont des créations totalement anthropiques qu’il est je pense illusoire de vouloir “laisser à la nature” car ils sont par définition déséquilibrés (espace confiné avec bien trop d’animaux au litre carré, pas de pluie, éclairage uniforme artificiel, cohabitation d’espèces, notamment végétales, d’origines variées qui n’ont rien à faire ensemble, etc). Même le plus “biotope” des aquariums lowtech ne reproduira jamais la nature, la main de l’Homme l’a créé de toute pièce, elle doit veiller à son équilibre… dans une certaine mesure ;o)
Merci Mattier de nous offrir toujours des pistes de réflexion sur nous-même et notre passion et des sujets de débats enrichissants !
Un article qui fait du bien après avoir vu mes premiers planaires dans mon 100,,% low tech…. Juste un petit peu peur pour mes crevettes…on va voir comment ça se passe avant d’intervenir (manuellement😉).
Formidablement bien expliqué !
Je retiens :
“Patience, tolérance et raison font moins de dégâts que la peur panique”🙏👍
Par contre, les hydres dans l’aquarium à daphnies…… ça m’a coûté toute ma colonie T_T