La fysasnegl: en ægte algespiser

1 – Hvordan genkender man den fysasnegl ?

Tidligere Physa marmorata, hedder den nu Stenophysa marmorata.

Den fysasnegl er en meget smuk lille vandmussel, hvis størrelse ikke overstiger 1 cm. Kun nogle få meget sjældne individer "giganter" overstiger denne størrelse. For at skelne fysasnegl fra sin kusine limne, skal man se på dens skal bagfra: hvis du ser den sno sig med uret indtil spidsen, så er det en fysasnegl. limne sno sig derimod modsat.

Når den vokser, skiller fysasnegl sig også ud ved fremkomsten af pletter eller marmoreringer i alle nuancer af brun, deraf dens videnskabelige navn.

La fysasnegl er "lunged", hvilket betyder, at den trækker vejret overfladisk og ikke under vand som fiskene, og har ikke en blindet operkel til at beskytte sig, når den går ind i sin skal, i modsætning til melanoiden.

 

2 – Hvad spiser physe?

La fysasnegl er først og fremmest algivore. Grundlaget for dens kost, siden den kom ud af ægget, er alger. Udover alger spiser den kun nedbrydningsmateriale (døde planter eller dyrekroppe) og endda bakterier. Det er det, der gør den sjov: dens uimodståelige måde at svømme på ryggen på overfladen giver den faktisk mulighed for at ernære sig af det bakteriefilm og alger ("biofilm"), der dannes på overfladen af vandsteder.

For at physe kan angribe en sund plante, skal den virkelig ikke finde noget andet. Det er det, der gør den så populær i akvarier såvel som i damme, da den begrænser sit plantekost til alger og dødt eller sygt væv!

 

 

3 – Hvordan reproducerer fysasnegl sig?

Som mange snegle, er fysasnegl hermafrodit: den bærer begge køn. Den parrer sig derfor med enhver anden individ, hvor hver især befrugter den andens æg!

Men hun har også muligheden, hvis hun ikke finder en partner i en lang periode, for at ty til parthenogenese: hun får så en afkom uden at parre sig. Det betyder, at et enkelt individ, i et akvarium, efter en lang ventetid vil være i stand til at reproducere sig og dermed befolke rummet.

La fysasnegl er endda det første dyr i verden, hvor man har identificeret "kastrations"-gener, der i visse individer kan sterilisere deres mandlige del og dermed gøre dem til rene hunner.

Æggene fra den fysasnegl er indkapslet i en "gelé" klar, der hænger på en hvilken som helst støtte. I løbet af dagene dukker de hvide embryoner op, og derefter klækkes de. De bliver først brune senere og spiser alger fra klækningen.

 

 

4 – Hvordan skal man hoste?

I bassin lever physe uden at lave problemer og klarer endda vinteren uden nogen vanskeligheder. Dens population tilpasser sig naturligt de tilgængelige alger. Dens lille størrelse gør, at den kan nå alle kroge, men også lejlighedsvis tjene som mad til en stor fisk eller en padde.

Da fysasnegl i det naturlige miljø er vært for visse parasitter og patogener, der kan ramme fiskene, anbefales det ikke at introducere individer fra din dam i akvariet.

Aquazolla opdrætter fysasnegle uden kontakt med fisk i flere generationer for at undgå denne risiko.

I et akvarium vil den ikke opleve vinter og vil derfor leve i samme rytme hele året. Den vil spise alger, men også enhver kadaver eller madspild, som du måtte have overset. Den bliver dermed akvariets sundhedsforsikring.

"Giv hende ikke specifik næring, ellers vil hun miste denne dyder."

Tænk også på ikke at lade den være i et akvarium, hvor overfladen er meget tæt på kanten. Faktisk har den, ligesom limne, en vane med at komme op af vandet fra tid til anden, og kunne dermed slippe væk uden nogen håb om overlevelse.

Endelig er fysasnegl en af de få snegle, der kan tåle meget blødt, endda surt vand, selvom den selvfølgelig foretrækker vand, der er rigere på mineraler til sit skald.

 

5 – Forurener fysasnegl akvariet?

Hvis du ikke fodrer den, vil den slet ikke forurene akvariet: faktisk skal den kun genbruge elementer, der allerede er til stede i akvariet, hvilket bidrager til cyklussen for genbrug af forskellige affald. Dens afføring indeholder kun kvælstof og fosfor, som den har taget fra algerne og ikke udefra akvariet! Og akvaristen vil generelt foretrække en snegleklat, som vil nære sine planter, frem for en alge!

La fysasnegl er derfor en strengt "detritivor", der konstant genbruger elementer, der allerede er til stede i økosystemet, uden nogensinde at tilføre noget udefra.

 

6 – Hvordan begrænser man sin befolkning?

La fysasnegl er lille. Det er det, der gør den charmerende, men det gør det kompliceret og besværligt at fange den, hvis den bliver for talrig.

Først og fremmest, husk at dens befolkning stiger, når algerne og madaffaldet stiger. Det er kun et symptom, og endda en kur!

Hvis du begrænser de ydre tilførsler (især fiskefoder), vil den derfor være mindre allestedsnærværende.

Introduktionen af glossiphonier (uskyldige blodorme) kan begrænse deres antal, da de vil angribe de mindste. Men det forbliver en meget moderat prædation, og nogle glossifonier kan nogle gange, i mangel af bedre, prædere de Sorte orm, ja endda rejer og de vandbænkebidere.

 

Men i et naturligt akvarium er disse cykler af moderat prædation mellem forskellige smådyr også lidt det, man søger, ikke?