Fænomenet med akvarier uden fisk
F. MattierKonceptet med akvarier uden fisk ville for blot få år siden have virket mærkeligt og endda paradoksalt.
Men flere og flere entusiaster vender sig nu mod denne passion.
Selvfølgelig spiller bevidstheden om dyrevelfærd en rolle i denne udvikling — en bevægelse, der er blevet styrket af alle overvejelser omkring fiskens velfærd.
Der er også kritik af fiskebranchen, hvis etik kan sættes spørgsmålstegn ved: fisk importeret med uundgåelig dødelighed under transporten, dårligt kontrollerede opdræt i Østeuropa eller værre, indsamling af vilde fisk i naturen, yderligere dødelighed i salgsstederne…
Emner, der minder om problemerne med guldfisken:
– sæt en stopper for guldfisken indendørs
– skandalen med guldfisk
Men mange akvarieentusiaster opdager også med årene charmen ved akvarier uden fisk.
Fraværet af fisk er ofte en forudsætning for at etablere et ægte stabilt vandøkosystem. Hvor der i naturen som regel er mindre end én fisk per kubikmeter vand (1000 liter!), er tætheden i akvariet langt højere og ændrer alt. Vores fisk bruger dagene på at inspicere hver kvadratcentimeter af deres akvarium, hvilket gør det umuligt for mikrofaunaen at etablere sig. Den biologiske cyklus afbrydes derfor af tilstedeværelsen af disse små sultne rovdyr! Det er særligt tydeligt med livlige arter som Platy Variatus.
Uden fisk bliver det muligt at fokusere på mikrofaunaen og planterne, som sammen skaber en fuldstændig og stabil cyklus. De små dyr (daphnier, orme, hydraer, vandbænkebidere, ostracoder osv.) lever af bakterier og affald, deres afføring nærer planterne, hvis visne blade igen nærer bakterierne, og cyklussen er fuldendt…
Den lukkede kredsløb er næsten muligt.
Man får dermed et akvarium uden besvær! Der er ikke brug for filter eller iltning, opvarmning er som regel overflødig, ingen fisk at fodre, planterne vokser af sig selv takket være lyset, og de små dyr formerer sig i deres eget tempo.
En vandhave, med kun sit lys, dæmpet og farvet af planterne, er et storslået syn. Lige så hypnotiserende og beroligende som et akvarium med fisk.
Man mediterer stille og roligt, synet ændrer sig efter væksten af den ene eller anden plante, og lupen, der ligger tæt på, giver mulighed for at nyde det fascinerende liv hos de små dyr, der lever der. Den hakende svømning hos daphnierne, den hypnotiske dans hos Sorte orm, vandbænkebiderne, der danner par, ostracodernes samlinger på det mindste visne blad…
Der er ikke længere brug for et stort rum, hvor en fisk alligevel altid vil virke fanget: tres liter er en enorm verden for en så lille vandbænkebider, og endnu mere for en stillestående plante!
Planterne producerer ilten, som de små dyr indånder, og optager derefter den CO2, de udskiller, for at omdanne den til ilt igen. Kredsløbet er fuldendt.
Lyset er den eneste drivkraft i denne lille stille verden, som i det væsentlige er uafhængig af dig.
Og så eksemplarisk til at lære børn, hvad naturen er!
For at fordybe dig i emner relateret til fiskens reelle behov, kan du udforske:
– nøglen til fiskens formering
– hvilket rum skal man vælge til et akvarium
– hvilken temperatur skal man vælge til et akvarium
– kan fisk trygt spise tubifex?
– sover fisk?
For at blive informeret om udgivelsen af kommende artikler, husk at tilmelde dig nyhedsbrevet gratis nederst på denne side!
Foto: Laila fra Pixabay
8 kommentarer
Très bel article!
C’est bien l’aquariophilie avec rien. Je viens de lâcher deux feuilles de chêne dans le 17 litres en verre moulé. C’est joli. Beau rapport de couleurs avec les têtes illuminées (un peu comme la mienne) d’Elodées de Nuttall trouvées en Bretagne.
J’ai ré-abordé l’aquariophilie de manière très technique il y a 6/8ans (alors que je faisais ça de manière totalement chaotique étant gamin) avec une ferti, sol tech, co2, routine de maintenance…
Aujourd’hui, mes bacs sont pas des plus “aquascapés” du monde, mais ils restent sans doute assez appréciables & surtout je m’approche du plus possible du lowtech.
Pour cela, je réquisitionne l’aide de supers auxiliaires (que j’ai pris ici pour certains) ostracodes, aselles etc qui nous aident quotidienne au maintient du bac.
Pas de renouvellement (hormis évaporation à l’eau osmosée), les seuls test que je m’inflige c’est l’évolution du GH & phosphates, les nitrates étant toujours en déficit dans un aquarium décemment planté. Si besoin, je reminéralise une fois tous les 6 mois, je fais un petit renouvellement en cas de phosphates trop hauts.
Les bacs sont juste convenablement brassés & filtrés pour m’éviter une corvée de nettoyage du sol.
Si vous souhaitez faire une aquariophilie peu contraignante, renseignez vous du côté du lowtech – notech – walstad etc.
passionnant,
cela fait quelques années que je désespérais de trouver un endroit où on évoque et où on met en avant notre biodiversité locale.
Je possède plusieurs aquariums, un bassin et je peux passer des heures à observer l’évolution de chacun.
Enfin un article et un site qui vont me permettre d’aller encore plus loin et de corriger un certain nombre d’erreurs.
Je réserve un aquarium pour toutes ces petites bestioles, je vais pouvoir en prendre plein les yeux !
merci
Super ! Et pas un seul gros mot 😁😂😁
Bel article qui me conforte vers quoi je tends. Préservation du bien-être animal mais aussi, et je l’avoue, un brun de fainéantise. Deux de mes 8 aquariums n’ont déjà plus aucun poisson, l’un est converti en terrarium avec cloportes “Porcellio laevis orange” et l’autre de 30l peuplé de gammares, planaires et d’autres bestioles qui arrivent de je ne sais où.
Mes poubellariums me fascinent durant toutes la belle saison.
Merci et bonne continuation.