Hvordan vælger man sine flydende planter?
Del
I bassin som i akvarium (og endda i poubellarium) er flydende planter en integreret del af et afbalanceret akvatiske økosystem.
Deres særlige position gør det muligt for dem at yde tjenester, som kun de kan tilbyde.
I virkeligheden er vandoverfladen, stedet for alle udvekslinger, det område, der er rigest på liv og det vigtigste af de akvatiske miljøer.
I bassinet er de flydende planter dem, man ser mest.
I et lukket akvarium er det dem, man generelt ser mindst, undtagen deres rødder. Til det punkt, at man nogle gange glemmer, at overfladen er afgørende.
De forskellige arter, som Aquazolla dyrker (andre er under forberedelse 💪), gør det muligt at opnå et komplet udvalg, der imødekommer de fleste behov og økosystemtjenester.
De fælles dyder ved flydende planter er som følger:
- skygge eller filtrering af lyset (mere eller mindre udtalt).
- stor rensekapacitet: den direkte modtagelse af lys, der ikke absorberes af vandet, gør deres metabolisme meget effektiv. De har derfor en stærk vækst og forbruger ivrigt nitrater, fosfater osv., der forurener vandet.
- de beskytter ynglen ved at nære dem. Leve lige under overfladen kan de nyfødte yngel gemme sig mellem deres rødder og finde i denne "overflade-jungle" de infusorier, de spiser i mængder. Beskyttelse og ernæring, altså.
Her er deres portrætter, hver art er mere eller mindre effektiv på hver mission.
Det er den mest kendte og mest almindelige. Dens vækst er meget stærk, proportional med lyset, temperaturen og vandets rigdom på nitrater.
Hun renser derfor meget kraftigt, når disse ressourcer er tilgængelige.
"Hun har fejlen ved sine kvaliteter, da det er svært at komme af med dem. Et enkelt fragment er nok til at rekonstruere en hel population. Men hvorfor helt at fjerne den? Det er nok at begrænse dens vækst ved at samle overskuddet: nitrater omdannes til linser, og du fjerner dem dermed nemt fra cyklussen."
Et overskud af linser kan berøve bunden af vandet lys.
Det er derfor vigtigt at sørge for at begrænse sin ekspansion.
Men hvis du har guldfisk eller karper, så ved du, at de elsker det og derfor selv fjerner det med glæde!
Udenfor begrænser vinteren det kraftigt, men fjerner det ikke helt.
Den store linse (Spirodela polyrhiza)
Mindre kendt og mindre udbredt end den klassiske linse, har den en lidt mere rimelig vækst! Dens blade er meget større og lidt rødlig på undersiden. Dens rødder er lidt mere fyldige.
Den er lettere at holde tilbage end den almindelige linse, da hver enkelt individ er større: man kan derfor lettere fjerne den store linse med hånden eller med en net.
Derimod er der få fisk, der spiser den. Den er uden tvivl for stor til deres mund.
For resten udfylder hun præcis de samme funktioner som sin kusine.
Den regresserer kraftigt om vinteren, mens den venter på foråret i en sovende form i bunden af vandet.
Plante meget særpræget, Azolla er, ligesom lichen, en symbiose der forbinder to arter: en flydende bregne og en cyanobakterie. Det er denne særegenhed, der gør den i stand til at fikse kvælstof fra luften, og derfor kan den vokse selv i vand uden nitrater.
Hendes evne til at rense for forurening er legendarisk, da hun har et specifikt gen, der gør det muligt for hende at binde tungmetaller!
Hun er ofte lunefuld.
Med hende er det enten eller!
Hvis den trives, udvikler den sig meget hurtigt, men visner eller forsvinder ellers uden nogen meget åbenlys grund.
Dens farve varierer ligeledes fra mørkerød til grøn med alle de mellemliggende nuancer, men det er den, der bestemmer...
Dens "rødder" (mørke filamenter) er ret lange (1 til 3 cm) og er et fremragende tilflugtssted for yngel.
L’Azolla mister sine rødder under transport (og dermed forsendelse), men også ofte så snart man skifter den til et nyt bassin eller akvarium. Det er normalt, og det er dens måde at tilpasse sig de nye forhold på.
Dens udseende er fantastisk i bassinet, dens unikke tekstur skaber en smuk fløjlsagtig overflade i grøn-rød eller uforlignelig pink.
I akvariet ser det ud til, at hun ikke kan lide låg, der er for tæt på.
I bassinet overlever den ofte vinteren, om nødvendigt ved hjælp af hvilende former, der falder til bunden.
La tre-lappet andemad (Lemna trisulca)
Denne nære slægtning til linsen flyder også, men UNDER vandet!
I modsætning til næsten alle flydende planter er dens fine blade derfor nedsænket. Denne detalje ændrer alt, for da dens fotosyntese ikke foregår i luften, men i vandet, er det en iltgivende plante.
Det giver ham også en anden kvalitet.
Dens blade OG rødder er vandlevende, den danner en pude på flere centimeter hvor alevinerne er helt uden for rækkevidde af de voksne fisk. De finder maksimal sikkerhed der, mens de forbliver tæt på overfladen og de infusorier, der er rigelige omkring denne flydende plante.
Lidt krævende med hensyn til lys, er den ofte forbundet med andre planter, der skygger lidt for den, eller i et mindre solrigt område af et bassin.
Dens vækst er langsommere og mere begrænset end de andre linser, og den overlever vinteren udendørs.
Endnu en ægte flydende plante, og hvilken plante! Den danner fronds med flere blade (6 til 10 generelt), som derefter fragmenteres for at formere sig uendeligt.
Hun dør om vinteren i dammen, dræbt af frosten.
Hendes vækstpotentiale er meget stærkt, hvis hun har varme. Hun danner en meget særlig overflade, fuld af nuancer, da bladene skifter farve alt efter deres alder, fra lys grøn og grøn-brun, på den samme fjer. Men især giver overfladen af bladene, som er helt vandtæt og dækket af små hår, en skiftende tekstur afhængigt af lyset.
Hans rødder er korte.
I et akvarium hele året er den original, da dens fronds "navigerer", hvis overfladen er livlig, og i så fald giver den skiftende, dæmpede lysleg i akvariet.
Disse få beskrivelser bør hjælpe dig i dine valg.
Men du kan også lade naturen vælge, hvad der er relevant for dit lille økosystem, ved at plante en lille mængde af hver art. Du vil så se, hvilke der dominerer og trives, og hvilke der falder tilbage (for nogle gange at indhente senere...).
I et bassin, for eksempel, vil nogle arter tage plads i skyggen, andre vil udvikle sig ved kanten i lavt vand, eller vil stolt skygge for det store hav!
Du vil således vælge at være manusforfatteren eller betragteren... eller begge dele!
2 kommentarer
Quand l’Azolla se plaît, c’est comme les courgettes : il y en a pour les voisins et pour les poules ! 😅
Bonjour F.Mattier !
Merci pour cet article passionnant.
J’ai comme vous l’indiquer investi dans quelques azolla, lentilles d’eau et lentilles trilobée
Je les ai installé en intérieur en extérieur, au soleil à l’ombre au nord au sud, un peu partout en poubellarium ou en bassin ou en aquarium
Lorsqu’elles se plaisent, elles se multiplient pour devenir parfois très envahissantes.
Ce sont de vrais refuges à bestioles, ostracodes, vermisseau, aselles, daphnés, physes, planorbe et autres
Je n’ai pas encore d’alevins malheureusement
Donc lorsque je retire les azolla en particulier, je m’assure bien qu’il n’y a pas de bestioles dedans et ensuite je m’en sers comme engrais sur vos conseils avisés
Voilà on commence avec quelques spécimens et ensuite on peut en avoir des centaines
Elles sont magnifiques
Bonne journée à tous les lecteurs